Forskellige gode tips på nettet

Der lang tid siden jeg har skrevet her på bloggen. Det skyldes hovedsageligt, at jeg har skrevet på andre blogs og websites. Derfor vil jeg her lige linke til nogle tips som jeg har skrevet på andre blogs. Det kunne jo være du kan bruge nogle af tipsene. Det første er, at man med et bropas kan komme til Sverige til i hvert fald halv pris. Og man kan endda få et Bropas gratis når man bruger kampagnekode som rabatkode. Det andet tip er, at man efterhånden kan få mobilt bredbånd ret billigt. Specielt hvis man sammenligner de billigste udbydere. Se en oversigt over det billigste abonnement på mobilt bredbånd eller data til iPad her. Et tredje tip er, at man kan få e-bøger gratis forskellige steder. Linket peger hen til mit oversigtssite der giver en indføring i hvordan e-bøger fungerer. Et fjerde tip er et site om at spare penge på forskellig vis. Her er det specielt en guide til hvordan man kan spare på mobilregningen som jeg synes er god. Et femte tip er sitet appworld.dk, hvor man kan se hitlister over de mest downloadede apps til iPhone, iPad, Mac og Android. Her kan man browse og blive inspireret til at downloade nye apps til sit device. Endelig, så er det sidste tip for denne gang, at man kan finde en guide til at lave sin egen hjemmeside i WordPress. Med denne guide kan man uden stort besvær og til næsten ingen penge lave et website der lever op til de bedste professionelle standarder.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Say.dk – den danske version af digg.com er gået live

digg.com er et internationalt site hvor man kan anbefale nyheder, historier, blogindlæg og links til andre, samtidig med at man kan stemme på anbefalinger og kommentere dem.

Say.dk kan man det samme, men bare på dansk og med danske nyheder, historier, blogindlæg og links.

Besøg sitet, tilmeld dig, læs, stem på og kommentér indlæg eller skriv selv indlæg. Det er tilladt at anbefale egne blogindlæg.

Say.dk - den danske version af digg.com

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Google Page Creator kan være problematisk i forhold til spam

Google Page Creator er ikke helt problemfri. Fordi subdomænet foran googlepages.com er det samme som ens Gmail-konto (emailkontonavn.googlepages.com) kan Google pages eventuelt misbruges af spammere, som ved hjælp af ens side meget nemt kan se hvilken email-adresse man har. Derfor har jeg nu unpublished min egen Google-side, som jeg ellers i begejstringen straks havde oprettet. Læs mere her.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Google Page Creator: lav din egen hjemmeside gratis

Nyhederne fra Google vil ingen ende tage. Nu har Google lige introduceret Google Page Creator, hvor man helt gratis kan lave sin egen hjemmeside.

Det kræver at man har en gmail-konto fra Google for at kunne lave en sådan hjemmeside. Foreløbig kræver det vist nok stadig at man bliver inviteret for at få sådan en konto. Vil du have sådan en, kan du skrive en kommentar i denne artikel, og jeg vil en sende en til dig.

Vil du til gengæld have en gratis weblog, så vil jeg anbefale blogger.com, smartlog.dk eller wordpress.com.

Vil du til gengæld gerne have din egen weblog med eget domæne, så ville jeg købe domænet og webhotellet hos og installere en WordPress weblog. Denne weblog kører på WordPress og jeg bruger selv med stor tilfredshed Surftown.

—-
UPDATE: Google Page Creator er ikke helt problemfri. Fordi subdomænet foran googlepages.com er det samme som ens Gmail-konto (emailkontonavn.googlepages.com) kan Google pages eventuelt misbruges af spammere, som ved hjælp af ens side meget nemt kan se hvilken email-adresse man har. Derfor har jeg nu unpublished min egen Google-side, som jeg ellers i begejstringen straks havde oprettet. Læs mere her.

Udgivet i Uncategorized | 12 kommentarer

Google Earth, Google Maps og Gmaps Pedometer: landkort og satelitbilleder

Efter at have skrevet om min nye opdagelse Google Maps Nighttime bliver jeg næsten nød til også lige at omtale det autoriserede Google Maps som er et verdenskort bestående af satelitbilleder fra hele jorden. Hvis man har en lidt nyere computer kan man også downloade programmet Google Earth, som er den avancerede version af Google Maps. Med programmet kan man bl.a. zoome og vippe synsvinlen og næsten få oplevelsen af, at sidde i cockpittet på et fly. Det kan sprede megen glæde. Endelig så kan Gmap Pedometer anbefales hvis man vil prøve at opmåle distancer ved hjælp af satelitbilleder – f.eks. sin joggingrute eller cykleturen til arbejde.

København set gennem Google Earth

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Google Maps Nighttime: Se hvor der er lys i natten

Med Google Maps Night time kan man se hvor på jorden der er civilisation om natten.
Europa om natten med Google Maps Nighttime

Udgivet i Uncategorized | En kommentar

Giv dit website prikken over i’et med et favicon, det lille browser-symbol i adresselisten

Jeg har hele mit liv levet lykkelig uden, men synes det er ret fedt at have et favicon på sit website.

Favicon på naegele.dk

Lav dit eget favicon ved at oplade et billede på html-kit.com eller favicongenerator.com.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Søgemaskinernes kamp mod weblogs stigende indflydelse: nofollow

Det kan være det er gammelt nyt for mange bloggere og ejere af weblogs. Men for nylig gik det op for mig, at søgemaskinerne er gået til modangreb mod weblogs effektive måde at komme højt i søgemaskineplaceringer. Det er i hvert fald den konspiratoriske version som den kommer til udtryk på no-nofollow.net (den er tysk).

Søgemaskinernes våben er, at tag’et “nofollow” efter aftale mellem Google, MSN og Yahoo er standard i de fleste weblogssystemer linkning til kommentarskriveres egne hjemmesider. At der indgår “nollow” i enhver kommentars link fortæller søgemaskinerne at de ikke skal indeksere linket, og på den måde give kommentarskriverens hjemmeside guldkorn til en forbedret Page Rank hos Google. På denne weblog ser linkene eksempelvis sådan ud: “href=”http://www.podkammeret.dk” rel=”external nofollow”>Rasmus”.

Begrundelsen for indførslen af tagget var, at man på den måde kunne begrænse kommentarspammen ved at gøre den uattraktivt. På no-nofollow .net argumenteres der imidlertid med, at dette ikke er virkningsfuldt før alle konsekvent benytter det i deres weblogs. Og sålænge spam ikke er forbundet med store omkostninger, vil den nok ikke forsvinde alligevel.

Der er masser af interessant læsning derude, bl.a. nonofollow.net, linkcondom.com og et podcast på Google Blogoscoped.

Men der er i hvertfald enighed om at der både er fordele og ulemper ved nofollow. Og man kan i hvert fald konkludere, at det ikke nytter noget at håbe på forbedret Page Rank ved at kommentere hinandens blog, hvis der er nofollow i blogsystemet.

Jeg overvejer lige hvad min egen holdning til temaet er. Hvis man vil forhindre ens blog i at lave nofollow og man bruger WordPress, så kan man installere bl.a dette plugin der hedder dofollow. På den måde kan man belønne dem der ulejliger sig med at skrive en kommentar på ens blog, ved at give dem en lille smule Page Rank. Man kan eventuelt motivere folk til at skrive en kommentar ved at putte en button på sin side, der fortæller at noflollow ikke er noget man bruger.

Udgivet i Uncategorized | 4 kommentarer

Mit nye site hvor man kan se alle nyheder på en gang: herald.dk

Hvordan overskuer man nyhedstrømmen
Nettet er et slaraffenland for nyhedselskere som mig selv. Man har adgang til alverdens opdaterede nyheder og det eneste problem er, hvor man skal starte og slutte, hvis man vil være sikker på ikke at gå glip af noget.

En god hjælp kan være at læse såkaldte RSS-feeds med online- eller desktop-feedreadere. Til gengæld skal man så på forhånd organisere sin nyhedslæsning en del. Nemlig først finde ud af hvilket system man vil benytte og derefter skal man finde ud af hvilke nyheder man vil abbonere på. Dette har jeg helt enkelt været for doven til. En anden god hjælp til at orientere sig i nyhederne er samlesites som Google News og Yahoo News. Problemet er her bare, at de ikke indeholder danske nyheder.

Mit nye site herald.dk
Derfor tænkte jeg, det må kunne gøres bedre. Et forsøg på dette er mit nye website Nyhed, Nyheder, Nyhederne – herald.dk. Det er et site for den dovne nyhedssurfer der er bange for at gå glip af nyheder. Ideen er, at man nemt og hurtigt kan skimme en masse nyheder fra forskellige nyhedskilder for lige netop det, man synes er interessant. Når man så har fundet noget interessant, går man hen på nyhedskildens website, og læser resten af artiklen. Ideen er også, at man måske vil støde på nyheder fra nyhedskilder man normalt ikke har læst. På den måde kan sitet være inspirerende og øjenåbnende.

Link til mig og kom med forslag
Jeg håber meget at I derude også synes at herald.dk er er et nyttigt og spændende nyhedsværktøj. Hvis I synes det, ville jeg blive meget glad, hvis I vil linke til sitet. Hvis I har lyst, må I også gerne benytte et af bannerne nederst i denne post.

Hvis I har forslag til forbedringer af herald.dk, så ville jeg også blive meget glad for noget feedback. Det kunne f.eks. være ideer til nye nyhedskilder, oplysninger om nye feeds eller bare andre forslag til hvordan sitet kunne blive bedre. Skriv enten en kommentar til denne artikel, skriv til knutnaegele(at)gmail.com eller udfyld en en form-mail på min visitkortsside.

Bannere
Marker indholdet i rammerne og kopier det over på din hjemmeside:
Find hver eneste nyhed, de nyeste nyheder og alle nyhederne
Nyhed, Nyheder, Nyhederne – herald.dk.

Find hver eneste nyhed, de nyeste nyheder og alle nyhederne
Nyhed, Nyheder, Nyhederne – herald.dk


Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvad er forsinkelse på en s-togslinie og en buslinie?

I løbet af dagen har jeg i nyhedsprogrammer på tv hørt, at s-togslinier og HUR-buslinier pga. snevejret var op til en time forsinket.

Hvad betyder dette for busser der f.eks. har 10 minutters drift og tog der har 20 minutters drift? Hvis alle busser er forsinkede med en time, betyder det vel at man højst skal vente 10 minutter? Eller betyder meldingen at der kommer en bus i timen? Og hvad laver alle de andre busser så? Jeg kan godt se at problemet med forsinkelse pga. nedsat hastighed er et problem for den allerførste bus tidligt om morgenen ved sekstiden, men det burde da ikke være noget problem for alle de efterfølgende. Man må gå ud fra, at de bliver sendt af sted fra startpunktet med 10 minutters mellemrum.

Udtrykket forsinkelse kunne selvfølgelig også referere til, at en tur med bus eller s-tog tager en time mere end normalt. I så fald må man gå ud fra at det gælder fra endestation til endestation, og det er vel de færreste som rejser så langt.

Så man kan vel konkludere, at problemet ikke er så stort som det blæses op til i medier. Med mindre man absolut vil køre med den bus man plejer at køre med, og ikke er villig til at stige på en tidligere bus som også er forsinket. Men hvis man skal nå et vigtigt møde, så er det selvfølgelig drønirriterende med bare den mindste smule forsinkelse.

Følg visuelt med på:
Byens Puls og Landets Puls

Udgivet i Uncategorized | En kommentar

Se klokken på en spændende måde

humanclock.com er der et ur som du garanteret ikke har set før. Med et sådant ur er det i sig selv spændende at tiden går.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Google Pack: Jeg elsker Google!

Det kan godt være Google har rigtig meget magt, har monopolistisk indflydelse på os alle sammen, ved rigtig meget om mange af os, tjener rigtig mange penge på osv. Men jeg må sige at jeg elsker Google.

Google Pack
Google har lige lanceret en ny ydelse fra deres store godtepose, nemlig Google Pack. Her kan man downloade en hel pakke af gratis højkvalitetssoftware til sin computer, som både kan være nyttig til at beskytte den og udnytte den optimalt og kreativt. Pakken indeholder:

* Adobe Reader 7
* Ad-Aware SE Personal
* GalleryPlayer HD Images
* Google Desktop
* Google Earth
* Google Pack Screensaver
* Google Talk
* Google Toolbar for Internet Explorer
* Mozilla Firefox with Google Toolbar
* Norton AntiVirus 2005 Special Edition
* Picasa
* RealPlayer
* Trillian

Det er simpelt hen både fedt og genialt, at Google hjælper os med at have størst glæde ved vores computer, og så endda helt gratis. Selvfølgelig ved jeg godt, at det i sidste ende også gavner Googles bundlinie gevaldigt, men det gavner altså også os brugere af internettet. En gavn jeg tror man ikke skal undervurdere.

Google har gjort markedsøkonomien mere åben og gennemsigtig
For det første har Google gjort op med den vildvest-agtige måde søgemaskiner og markedsføring fungerede for bare nogle få år siden. Dengang var det de websider der råbte højest (metatagspam, popups osv.) og eventuelt betalte for at komme højere i søgninger der kom længst. Google adskilte betaling og almindelig søgemaskinetjeneste med deres AdWords og indførte endvidere en begrænsning, så websites kun kan optræde to gange i en søgning og endelig lod de anbefalinger fra andre sites (inbound linkning) bestemme søgemaskineplaceringen. Disse tiltag gjorde at troværdighed blev et parameter for søgemaskiner, som i den grad har gavnet os alle sammen. Uden Google ville internetindustrien i meget højere grad være baseret på at tage hinanden ved røven og vi ville alle sammen have meget sværere ved at finde det vi søger. Markedsøkonomien er derved blevet mere gennemsigtig og åben, og vi sparer en masse tid og penge.

Google har demokratiseret erhvervslivet
Googles annoncesystemer Adwords og AdSense har også gjort det væsentlig nemmere for menigmand at deltage i markedsøkonomien, og på den måde givet en meningsfuld tilværelse for mange selvstændige erhvervsdrivende. Det er ikke kun store aktører med adgang til reklamebureauer og store annoncebudgetter der kan deltage i markedsføring. Med AdWords kan alle være med uden til lige præcis deres pengepung og uden store startomkostninger. Det er heller ikke kun medier med adgang til mediabureauer der kan tjene penge på deres publiceringsvirksomhed længere. Med AdSense kan enhver der har en hjemmeside eller weblog uden omkostninger tjene lidt på det, til gavn for den samlede viden der bliver produceret. Så sammenfattende kan man sige, at Google har demokratiseret erhvervslivet, hvilket både kommer den enkelte erhvervsdrivende og forbrugeren til gode. Forbrugeren fordi flest mulige aktører giver de bedste varer og billigste priser.

Med Google er nettet blevet bedre for alle
Googles demokratisering af internettet stopper imidlertid ikke her. Alle de tillægsydelser Google stiller gratis til rådighed for folk, hjælper folk til at realisere sig selv og er samtidig med til at sætte standarder for hvor pris og kvalitet. Hvis Google ikke havde opkøbt Blogger, havde det nok stadig kostet penge for tillægsydelserne til en weblog. Ved Googles opkøb blev det helt gratis at udgive sine tanker på Blogger med alle de features som tidligere kostede penge. På samme måde med billedprogrammet Picasa, webstatistikprogrammet Urchin. De var state of the art og blev gratis. Man behøver ikke længere at betale for dyre programmer for at kunne deltage på nettet.

Google dominerer sammen med forbrugerne og ikke mod dem
På samme måde ville Microsofts Hotmail nok stadig have en maksimumgrænse på 2 MB, hvis ikke Google havde lanceret Gmail. Og nu er Google også begyndt at hjælpe Open Source browseren Firefox i sin markedsføring. På den måde er Google med til at nedbryde eller motivere en monopollignende virksomhed som Microsoft, hvis forretningsstrategi ofte er gået på,at presse citronen så meget som muligt. Googles strategi ser ud til at være den modsatte, nemlig at dyrke så mange nye citroner som muligt. Google ser ud til at respektere forbrugerne på en ny og uvant sympatisk måde for en stor virksomhed. Derfor elsker jeg Google.

Kig ind bag facaden
Jeg kan anbefale at besøge Google bag den hvide overflade, som vi nok kender bedst. Der er spændende læsning med mange gode tips. Specielt et besøg i Google Services and Tools og Google Labs kan anbefales.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Ny version af genialt webmasterværktøj til Firefox: Web Developer Extension 1.0

Hvis man kan lide at rode med hjemmesider er Web Developer Extension til Firefox et uundværligt værktøj. Med den kan en webmaster, og for den sags skyld alle andre, meget hurtigt analysere rigtig mange forskellige ting på et website. Eksempelvis hvordan CSS-siden ser ud, hvilke billeder der er brugt, hvilke farver der er brugt, hvilke links der er, hvilke tekstyper der bruges, hvilke div’s og blokke der anvendes, hvilke tabeller der anvendes og hvordan en hjemmeside ser ud i forskellige skærmopløsninger. Den nye version 1.0 har endnu mange flere funktioner en den gamle version havde.

Problemerne med at ting forskød sig i mit design, opdagede jeg faktisk ved at outline blokelementerne og se hvordan de krydsede hinanden hvor problemer var.

Endnu en fordel ved at bruge Firefox som browser er, at man kan markere elementer på en hjemmeside, højreklikke på det valgte element, vælge markeringens kildekode og derved få vist det valgte områdes kildekode.

Download Firefox her:

Udgivet i Uncategorized | En kommentar

Google Zeitgeists beskrivelse af 2005 med søgeord

Hos Googles Zeitgeist har de lavet tidslinier der viser udviklingen i bestemte søgeord i forhold til aktuelle begivenheder i 2005. Se f.eks. hvordan søgninger på Johannes Poul og Ratzinger, bestemte naturkatastrofer, fugleinflueza, Harry Potter, Britney, Mariah, Shakira, Prins Charles, Wikipedia, ipod, mp3 og podcast udviklede sig.

Det kan man da kalde en alternativ form for meningsmåling.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Problemer med WordPress-theme i IE

Jeg er ret glad for WordPress-theme’t (udtrykket for desigskabelonen) 3 Column Relaxation som bygger på Relaxation til mine weblogs (denne her, domaintips.dk, domainlinked.com og knut.info).

I den sidste tid oplevede jeg imidlertid et problem med to af mine weblogs der benytter 3 Column Relaxation. Problemet bestod i at den bagerste søjle i menuen skubbede sig ned under den første når man så sitene i Internet Explorer (IE). Jeg havde før haft problemet hvis man placerer annoncer der er lidt for brede i den anden søjle, men denne gang var det ikke dette der var problemet.

Med det ene site var problemet, at nogle annoncer i nogle poster var lidt bredere end resten af indholdet, hvorpå første søjle blev skubbet lidt og derved fortrængte den anden søjle. Problemet blev løst ved at angive en bredde for annoncerne i de enkelte poster.

I det andet site var problemet at bladrings-linksene til nogle poster havde problemer, når titlerne på indlæggene var for lange. Løsningen var at lave et mellemrums-tag mellemdisse to links, og problemet var forsvundet.

Det lyder måske meget simpelt og enkelt, men det var godt nok noget af et detektivarbejde at komme dertil. O g moralen er for mig, jævnligt at tjekke mine sites i IE, selv om jeg normalt bruger Firefox.

Udgivet i Uncategorized | En kommentar

En mand der har ændret verden og gjort mange folk lykkelige: www’s opfinder Tim Berners-Lee

For godt en uge siden oprettede opfinderen af World Wide Web (www) Tim Berners-Lee en weblog, som jeg blev opmærksom på hos Jakob Bøtter og sidenhen hos den danske Drupal-evangelist Gunnar Langemark.

Det er ikke fordi Tim Berners-Lee skriver særlig meget på sin nye weblog, så det interessante ved hans weblog er egentlig de 455 kommentarer hans første blog-indlæg har afstedkommet, i den uge der gik, inden han igår lukkede for kommentarerne.

Antallet af kommentarer afspejler nok hvor stort et icon Tim Berners-Lee er for mange brugere af internettet. Uden ham havde internettet nok set en del anderledes ud, end det gør nu. Der havde garanteret også fundet en udvikling af internettet sted uden hans www. Men hvem ved hvordan det ville være gået?

“Tim – Thanks so much for the net…
You have saved me from a life of scanning items in the supermarket…”

“Hello Tim,
I’m pretty sure you know very well that the www is the greatest technological creation in modern history. Although I suppose somebody else would have invented it earlier or later if you hadn’t, I just wanted to say thank you for having done such incredible pioneer work on a sector that has changed the lives of us all.”

Og sådan bliver de ved. Og det er jo rigtig nok: uden www ville mange af os ikke have det arbejde vi har, måske heller ikke have fundet arbejdet, måske ikke fundet vores kæreste, måske ikke købt mange af de ting og den musik vi ejer osv.

En medvirkende årsag til de mange kommentarer kan måske også være håbet om at få et godt backlink til sit eget site. Sitet bloggen er på, har en beskeden Google PageRank på 8 og hans weblog er nok en af de mest linkede sites i løbet af den sidste uge. Derfor omtaler søgemaskineoptimering-sitet SEOmoz.org ideen om at bruge den nye blog som et eksperimentarium, for over tid at måle backlinks effekt på søgemaskineplacering.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Weblog- eller blog-maskineriet WordPress 2.0 kommer de næste dage

Der er blevet frigivet en beta af WordPress 2.0 RC1. Joachim Osclag har installeret den, og inviterer til at afprøve hans installation her. Se den store beta-diskussion her.

Den stabile version af WordPress 2.0 skulle allerede være klar til download onsdag eller torsdag.

Hvad er der så af nyt i den nye version?

  • På overfladen skulle ændringerne ikke være så store. Det er mere kodningen som har undergået de store ændringer.
  • Koden skulle være en kæmpe forbedring for udviklere af plugins.
  • Admin-designet har fået en kraftig overhaling. Det kommer til at ligne backend hos WordPress.com.
  • WYSIWYG-editor når man skriver poster.
  • Forbedret file-oplad-funktion.
  • Forbedret Preview.
  • Forbedret brugerprofilfunktion, hvilket gør WordPress endnu bedre som CMS-system.
  • Indbyggede AJAX-funktioner så man kan ændre ting uden at skulle reloade hele siden.
  • Forbedring af theme-funtionaliteten.
  • Indbyggede plugins, som f.eks. spam-plugin og backup-plugin.

(kilde:Asymptomatic.net)

Men vær opmærksom på, at selv en ny stable version ikke kan være uden problemer. Det anbefales rigtig meget, at man tager backup af sin database og sine filer inden man opgraderer. Og det er heller ikke sikkert at dine gamle plugins virker upåklagelig efter en opgradering. I øvrigt anbefales det også, at man slår alle sine plugins fra mens man opgraderer.

Endelig synes jeg det er dejligt at se, hvilken energi der lægges i udvikling og forbedring af mit eget gratis CMS-system, nemlig WordPress. Det er da virkelig en energi og et tempo man ikke kan købe for penge. Og samtidig står der worldwide og døgnet rundt tusindvis af udviklere til rådighed for gratis support, hundredvis af plugins og designs. Fantastisk.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Videoklip med bil der smadres af Jumbojet

Hos Morten Brunsbjerg fald jeg over denne video, som viser hvor stort trykket fra en Jumbojets motorer er.

Er faktisk første gang jeg tjekker Google Video, og nok ikke sidste gang.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

IP-telefoni: Min erfaring med at downloade Skype

Vi har vel efterhånden alle hørt en del om IP-telefoni, og er måske lidt i vildrede om, hvordan man skal komme igang med at prøve det. At downloade Skype er nok en af de nemmeste måder at komme igang på.

Kort ridset op hvad Skype er:

  • Gratis telefoni i hele verden fra en computer med Skype installeret til en anden computer med Skype installeret.
  • Mulighed for at ringe til almindelige telefoner med SkypeOut. Man kan købe SkypeOut for et minimumsbeløb af 10 € (ca. 75 kr.) og så kan man ringe til de fleste landes fastnettelefoner for ca. 13 øre i minuttet. Enkelte lande og mobiltelefoner er dog en del dyrere at ringe til. Se prislisten på Skypes side.
  • Mulighed for køb af telefonsvarer til 5 € for 3 måneder og 15 € for et år.
  • Mulighed for at få et almindeligt telefonnummer som der kan ringes til udefra til almindelig telefontakst. SkypeIn som det hedder koster 10 € for 3 måneder og 30 € for et år.
  • Din computer skal som minimum have en højtaler og en mikrofon, men et headset er nok at anbefale hvis man skal undgå rumklang. Jeg købte selv et headset til 119 kr. i Netto, som fungerer udmærket. Lad være med at købe alt for dyrt, til du ved om du har brug for det.
  • Endelig kan du chatte, udveksle filer og holde telefonmøder med andre Skype-brugere.

Installation og brug
Når du har downloadet og installeret Skype-programmet skal du lave et testopkald til en fiktiv Skypebruger som hedder “Skype Test Call”. Du får her at vide, at du skal indtale en kort besked på en telefonsvarer. Hvis du efterfølgende kan høre denne indtalte besked klart og tydelig, så er højtaler mikrofon konfigureret korrekt. Måske skal du tjekke at stikkene er korrekt forbundet til dit lydkort, eller også skal du slå mikrofonen til i computerens indstillinger. Skypes “Troubleshooter” er her til god hjælp.

Nu skal du så i kontakt med omverdenen. Enten har du allerede “Skype-telefonnummeret”, som i denne verden er Skypenavnet, på en bekendt, og så kan du bare tilføje det i din egen lille telefonbog af kontaktpersoner eller også kan du prøve at slå dem du vil ringe til op i søgefuntionen. Har du fundet en du vil prøve at tale med, markerer du personen blandt kontaktpersoner og trykker på det grønne telefonrør. Når du først har talt med forskellige personer, vil du fremover altid kunne se om de har tændt computeren og Skype slået til.

Vil du bruge SkypeOut til at ringe til en almindelig telefon skal du først lige købe for 10 € taletid. Der kan godt gå ca. en halv time efter købet, før man kan bruge denne taletid. Når man så vil ringe, så vælger man telefontasterne eller computertastaturet, og taster på ganske almindelig vis telefonnummeret og trykker derefter på det grønne telefonrør.

Min oplevelse med Skype
Jeg synes det er en meget god oplevelse at telefonere med Skype. Det er nemt at sætte programmet op, og lydkvaliteten er efter de første justeringer meget god.

Ud over at levere en fin teknisk ydelse, så får man med Skype også en ny måde at telefonere på.

Det giver en helt anden følelse absolut ingenting at skulle betale, når man telefonerer. Specielt over mget store afstande føler man lige pludselig at man er kommet meget tættere på hinanden. Nu kan man tillade sig at smalltalke over afstande som man ikke før, og på den måde være tættere på hinandens liv. En lignende følelse få man ved at man med SkypeOut kan ringe til 13 øre i minuttet til mange lande.

En anden ting som er ny ved denne måde at kommunikere på, er at man kan blive inspireret til at ringe bare fordi man ser at nogle af ens kontaktpersoner også er på. På den måde kan man træffe hinanden når man ved, at den anden også sidder foran computeren.

Det med at sidde foran computeren, gør det også oplagt at sidde og surfe samtidig og måske dele dette med den man taler med.

Næste gang du i en butik ser et headset, så skulle du overveje at købe det. For så er der ikke langt til at du kan Skype.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Yes, nu ved jeg hvad trackback og pingback betyder

Jeg har kendt til weblogs og blogging i et par år nu, men indtil idag har jeg ikke vidst hvad “trackback” og “pingback” betyder. Det fandt jeg ud af, da Ole lavede en trackback til denne post på min anden weblog. Men jeg måtte slå efter her på WordPress’ wiki før jeg efter lidt besindig læsning blev klogere.

Faktisk har det link jeg lige har lavet til omtalte post automatisk lavet et pingback i min anden weblog, fordi WordPress automatisk sender et ping til de links der er i en artikel.

En trackback er til gengæld ikke noget der sker automatisk. Når jeg læser artiklen i min anden weblog skal jeg gemme trackback-linkadressen (http://domaintips.dk/artikelnavn/trackback/) og sætte den ind i feltet for trackback-URI efter at jeg har skrevet dette indlæg.

Lidt fascinerende hvordan man på denne måde kan kommentere hinanden artikler ved at skrive i sin egen blog. Men lidt svært at forstå er det, hvis man ikke lige har fattet det.

Update: jeg synes ikke at pingbacket virkede, så jeg prøver lige en anden artikel for at se om det ville hjælpe. Og det gør det, så man kan tilsyneladende ikke lave trackback og pingback på samme artikel. Men det ville jo også være overflødigt. Til gengæld forstod jeg det sådan, at jeg også selv skulle få en besked i min egen kommentarboks her på webloggen.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar