Gammel bekendt genfundet i Sillicon Valley

Bladrede i den gratis Søndagsavisen og læste en artikel om IO
Interactive. Kom derefter til at tænke på iværksættere i EDB-branchen
og tænkte på en fyr jeg mødte da jeg havde købt min første computer i
1990.

Efter anbefalinger fra en ven købte jeg en Atari ST pr. efterkrav
gennem den blå avis. På biblioteket fandt jeg bogen ‘Your Second Manual
to the Atari ST’ af Andreas Ramos, som både var let forståelig og sjovt
skrevet. Det viste sig at forlaget også solgte andet ‘stuff’ til
maskinen og boede 400 m fra hvor jeg dengang boede i Århus, så der
måtte jeg hen. Forfatteren var medindehaveren af den lille biks, en
amerikaner der havde studeret Hegel og Heidegger i Heidelberg, og til
sin Ph.D.-afhandling havde købt en Atari ST. Jeg ved ikke om han
nogenside er blevet færdig med sin afhandling – tror det egentlig ikke!
Han var en fin fyr, og tog straks med mig hjem og lavede en
boot-diskette til min maskine. Jeg hjalp ham lidt med noget
oversættelse af hans bog til tysk og har ikke set ham siden 1990.

Gad vide hvad der er sket med ham siden, tænkte jeg i dag, og havde en
fornemmelsen af, at jeg nok ville finde ham på nettet. Og rigtig nok:
Manden har et kæmpe site andreas.com
med over 1000 sider om alt muligt fra web, katte til weird food og
træsko. Han vejleder i jobsøgning i Sillicon Walley og har drevet
kæmpe-sites (“One site grew to 16 million registered users and 60
million hits per day”).

Det er sagt før, men verden er lille.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *