Mine webnyheder: Weblog som fødselsdagsgave og Google Toolbar

Forærede for nylig en weblog (maya.smartlog.dk) som fødselsdagsgave, og synes i al beskedenhed at det var en god gave. Det skyldes ikke mindst at smartlog.dk
er et fedt gratis site til at lave en weblog. Designet og
funktionaliteten er så lækkert, at jeg på trods af min pMachineblog kan
blive lidt misundelig. Og i modsætning til Blogger er webloggen
automatisk tilmeldt blogbot.dk
og tillader upload af billeder. På den måde er smartlog en perfekt måde
at give venner lyst til at blive webloggere på, i modsætning til
Blogger der godt kan være en lidt kedelig oplevelse. Godt gået Morten fra Verdensmesterfirmaet.

Jeg har længe kendt til Googles Toolbar. Men i dag gik det op for mig
hvor nyttigt et værktøj den er. Jeg har altid syntes at den egentlig
var lidt irriterende, fordi den optager noget af skærmens plads. Så da
jeg installerede den for nogle måneder siden, var det kun nødtvungent,
for at kunne se websiders PageRank

(kort fortalt: en skala fra 0 til 10, hvormed Google inddeler siders
“vigtighed”). På arbejdet kom jeg til at sidde ved en computer uden
Toolbar, og opdagede nu da den ikke var der at jeg ubevidst var kommet
til at bruge baren mere og mere. Da jeg så i dag installerede (download)
den på arbejdet blev det version 2.0 med popupstopper. Dog skal man
være opmærksom på at det virkelig er 2.0, da jeg tror den danske
version er en ældre model. Min glæde over Toolbaren skyldes nok, at jeg
i dag gav mig tid til at indstille og forstå hvad den alt indeholder.
Nu kan jeg med et klik søge dansk, gennemsøge et helt site, se eksterne
links, relaterede sites og oversættelser til en aktuel side, highlighte
og søge uden at skulle gå ind i browserens edit-menu. Endelig, så er
popupstopperen dejlig fleksibel.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *