Yes, nu ved jeg hvad trackback og pingback betyder

Jeg har kendt til weblogs og blogging i et par år nu, men indtil idag har jeg ikke vidst hvad “trackback” og “pingback” betyder. Det fandt jeg ud af, da Ole lavede en trackback til denne post på min anden weblog. Men jeg måtte slå efter her på WordPress’ wiki før jeg efter lidt besindig læsning blev klogere.

Faktisk har det link jeg lige har lavet til omtalte post automatisk lavet et pingback i min anden weblog, fordi WordPress automatisk sender et ping til de links der er i en artikel.

En trackback er til gengæld ikke noget der sker automatisk. Når jeg læser artiklen i min anden weblog skal jeg gemme trackback-linkadressen (http://domaintips.dk/artikelnavn/trackback/) og sætte den ind i feltet for trackback-URI efter at jeg har skrevet dette indlæg.

Lidt fascinerende hvordan man på denne måde kan kommentere hinanden artikler ved at skrive i sin egen blog. Men lidt svært at forstå er det, hvis man ikke lige har fattet det.

Update: jeg synes ikke at pingbacket virkede, så jeg prøver lige en anden artikel for at se om det ville hjælpe. Og det gør det, så man kan tilsyneladende ikke lave trackback og pingback på samme artikel. Men det ville jo også være overflødigt. Til gengæld forstod jeg det sådan, at jeg også selv skulle få en besked i min egen kommentarboks her på webloggen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *