Problemer med WordPress-theme i IE

Jeg er ret glad for WordPress-theme’t (udtrykket for desigskabelonen) 3 Column Relaxation som bygger på Relaxation til mine weblogs (denne her, domaintips.dk, domainlinked.com og knut.info).

I den sidste tid oplevede jeg imidlertid et problem med to af mine weblogs der benytter 3 Column Relaxation. Problemet bestod i at den bagerste søjle i menuen skubbede sig ned under den første når man så sitene i Internet Explorer (IE). Jeg havde før haft problemet hvis man placerer annoncer der er lidt for brede i den anden søjle, men denne gang var det ikke dette der var problemet.

Med det ene site var problemet, at nogle annoncer i nogle poster var lidt bredere end resten af indholdet, hvorpå første søjle blev skubbet lidt og derved fortrængte den anden søjle. Problemet blev løst ved at angive en bredde for annoncerne i de enkelte poster.

I det andet site var problemet at bladrings-linksene til nogle poster havde problemer, når titlerne på indlæggene var for lange. Løsningen var at lave et mellemrums-tag mellemdisse to links, og problemet var forsvundet.

Det lyder måske meget simpelt og enkelt, men det var godt nok noget af et detektivarbejde at komme dertil. O g moralen er for mig, jævnligt at tjekke mine sites i IE, selv om jeg normalt bruger Firefox.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Problemer med WordPress-theme i IE

  1. Pingback: Naegele.dk » Blog Archive » Ny version af genialt webmasterværktøj til Firefox: Web Developer Extension 1.0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *