Søgemaskinernes kamp mod weblogs stigende indflydelse: nofollow

Det kan være det er gammelt nyt for mange bloggere og ejere af weblogs. Men for nylig gik det op for mig, at søgemaskinerne er gået til modangreb mod weblogs effektive måde at komme højt i søgemaskineplaceringer. Det er i hvert fald den konspiratoriske version som den kommer til udtryk på no-nofollow.net (den er tysk).

Søgemaskinernes våben er, at tag’et “nofollow” efter aftale mellem Google, MSN og Yahoo er standard i de fleste weblogssystemer linkning til kommentarskriveres egne hjemmesider. At der indgår “nollow” i enhver kommentars link fortæller søgemaskinerne at de ikke skal indeksere linket, og på den måde give kommentarskriverens hjemmeside guldkorn til en forbedret Page Rank hos Google. På denne weblog ser linkene eksempelvis sådan ud: “href=”http://www.podkammeret.dk” rel=”external nofollow”>Rasmus”.

Begrundelsen for indførslen af tagget var, at man på den måde kunne begrænse kommentarspammen ved at gøre den uattraktivt. På no-nofollow .net argumenteres der imidlertid med, at dette ikke er virkningsfuldt før alle konsekvent benytter det i deres weblogs. Og sålænge spam ikke er forbundet med store omkostninger, vil den nok ikke forsvinde alligevel.

Der er masser af interessant læsning derude, bl.a. nonofollow.net, linkcondom.com og et podcast på Google Blogoscoped.

Men der er i hvertfald enighed om at der både er fordele og ulemper ved nofollow. Og man kan i hvert fald konkludere, at det ikke nytter noget at håbe på forbedret Page Rank ved at kommentere hinandens blog, hvis der er nofollow i blogsystemet.

Jeg overvejer lige hvad min egen holdning til temaet er. Hvis man vil forhindre ens blog i at lave nofollow og man bruger WordPress, så kan man installere bl.a dette plugin der hedder dofollow. På den måde kan man belønne dem der ulejliger sig med at skrive en kommentar på ens blog, ved at give dem en lille smule Page Rank. Man kan eventuelt motivere folk til at skrive en kommentar ved at putte en button på sin side, der fortæller at noflollow ikke er noget man bruger.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Søgemaskinernes kamp mod weblogs stigende indflydelse: nofollow

  1. Mathilde skriver:

    Jeg vil hellere have en button som fortalte alle de der botter at her kunne de godt lade være med at smide deres spam for jeg ville alligevel ikke godkende det og desuden havde jeg faktisk nofollow…

  2. Administrator skriver:

    Brug enten Akismet eller Spam Karma-plugin til din WordPress blog, så slipper du for besværet.

    Knut

  3. Det strider mod almindelig retfærdighedssans, at alle skal straffes kollektivt med henblik på at stoppe nogle få slemme drenge.

  4. Administrator skriver:

    Det har du ret i Per. Og det virker egentlig ikke som om nofollow har så stor effekt, når man ser hvor meget spam der til stadighed spredes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *