Det første link til min side (bortset fra Blogbots
og nogle andre automatiserede webloglinks) er opstået! Yes! Det skulle
jo være så godt for de kære små søgemaskiner, når nogen udefra linker.
Og så er www.flix.dk oven i købet et okay nyhedsmedie – selv om serveren eller redirigeringen i skrivende stund ikke har det for godt.
Endvidere har jeg opsnappet det første hit fra google. Godt nok er mit navn, “Nägele”, ikke så sædvanlig, men jeg er da
-Nummer 1 i søgninger på dansk ud af 79 resultater.
-Nummer 1 i søgninger i danmark ud af 157 resultater.
-Nummer 16 i søgninger på hele nettet ud af 40.500 resultater.
Disse plakater af kunstneren Naegele går i øvrigt igen i alle mulige plakat-købs-databaser. Så man har altså en navnebror der malede plakater….
Nu vi er ved navne: indtil for ikke så lang tid, siden troede jeg ikke, der kunne være andre i verden, der hedder Knut Nägele. Men jeg havde nok undervurderet, hvor mange folk der bor i verden. Ved Ulm i sydtyskland bor der en Knut Nägele der arbejder med affaldrådgivning, komposteringsanlæg og håndtering af vanskeligt affald såsom elektronik og agrarkunsstoffer. Og hvor mange Knut Nägele’er findes der mon, som slet ikke er på nettet? Han står i øvrigt på de første to pladser i Google, men det kan være det her indlæg hiver mig lidt op.
For stadig at blive ved navnene, så er der på nettet store perspektiver
i at sjæle logoer og slogans – hvad jeg dog ikke anbefaler at man gør.
Ovenstående er fra naegele.de og.com. Og nedenstående friske slogan er fra Knutportalen, lavet af en ynge Schalke04-fan.
Nur wo “Knut” draufsteht ist auch Knut drin!